Interesser du dig for ernæring og madlavning? Ønsker du at gøre en forskel for en masse mennesker? Vil du skabe måltider, der samler mennesker i fællesskaber og livsglæde?  

Så bliv ernæringsassistentelev hos Madservice Viborg.  

Her laver vi ikke bare mad. Din madlavning bidrager til omsorg og livskvalitet for mange borgere i Viborg Kommune – med hver en bid. 

 

- Jeg elsker mit arbejde, fordi jeg er med til at give glæde til andre mennesker med den mad, jeg laver. Så hvis du kan lide at lave mad, så spring ud i det. Det er et dejligt arbejde, hvor der er plads til at være kreativ og prøve ting af. Og så har vi de bedste kolleger, siger Ilina Mircheva, der er ernæringsassistentelev.

Om Madservice 

Madservice tilbyder ernæringsrigtig mad til Viborg kommunes 15 plejecentre, 9 caféer, 2 dagcentrene og hjemmeboende borgere samt mødeforplejning. I alt laver Madservices 16 køkkener hver dag måltider til ca. 1.200 voksne mennesker. 

Vi bruger vores passion for mad til at skabe ernæringsrige og sunde måltider, og vi tager udgangspunkt i individuelle ernæringsbehov. Vi tager også hensyn til miljøet. Som elev bidrager du til et grønnere samfund ved at arbejde med årstidernes bæredygtige råvarer. 

Om os som kolleger 

Vi er otte dynamiske teams, hvor samarbejde og arbejdsglæde er i centrum. Vi arbejder målrettet for at gøre en forskel for ældre borgeres sundhed og helbred. Vi lægger vægt på at inddrage borgerne og gøre dem tilfredse. 

Vores fokus er på fællesskab, og vi har det rart sammen, når vi er på arbejde. Vi arbejder i en organisation, der tager udgangspunkt i Viborg kommunes værdier, som er Mangfoldighed, Ordentlighed, Dygtighed og Mod. 

Dit uddannelsesforløb 

Som ernæringsassistentelev hos Madservice får du en uddannelse på en stor arbejdsplads med spændende muligheder. 

I løbet af dit uddannelsesforløb kommer du i oplæring i tre forskellige køkkener. Du får en bred viden og praktisk erfaring, som giver dig gode muligheder efterfølgende - både i forhold til job og videreuddannelse.  

Du bliver en del af et spændende arbejdsmiljø, hvor der er fokus på at koble den teoretiske viden fra skolen sammen med den praktiske erfaring, som du får i vores køkkener. Du får en oplæringsvejleder, som støtter dig i din læring og udvikling gennem hele forløbet.  Vi lægger vægt på at skabe et trygt og struktureret læringsmiljø for dig som elev.  

Du får stor mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt, og der er plads til at du kan komme med egne ideer og forslag i vores køkkener. Der er også masser af plads til, at du kan være kreativ og inspirere til en sundere livsstil. 

Uddannelsen veksler mellem skoleophold og praktik. 

Vores forventninger til dig  

  • Du har interesseret i og har lyst til at lære at lave god mad der smager dejligt, ser indbydende ud og som har fokus på målgruppens ønsker og ernæringsbehov 
  • Du er velkommen til at søge, mens du går på GF1, så du er klar til at indgå en uddannelsesaftale, når du har gennemført GF2 til ernæringsassistentuddannelsen
     
  • Du har gode samarbejdsevner med øje for god trivsel for alle på arbejdspladsen 
  • Du er nysgerrig og serviceminded 
  • Du er er ansvarsfuld, stabil og fleksibel 

Ledige elevstillinger

Når vi har ledige elevpladser, kan du se dem her.

Vi tager gerne imod uopfordrede ansøgninger. Du kan sende den til ely@viborg.dk

 

Kontakt

Ellen Lyngsø

Leder

Tlf: 87 87 67 70