Kom og se vores nye køkken

Er du nysgerrig på at se, hvordan et køkken til næsten 50 millioner kroner ser ud? Så kom til åbent hus i Madservice Viborgs nye produktionskøkken.

Er du nysgerrig på at se, hvordan et køkken til næsten 50 millioner kroner ser ud? Så kom til åbent hus i Madservice Viborgs nye, topmoderne produktionskøkken.
Vi åbner dørene to gange for alle interesserede borgere samt interne og eksterne samarbejdspartnere

Lørdag den 10. januar og søndag den 22. februar – begge dage fra kl. 10.00 – 12.00.
Petersmindevej 15, 8800 Viborg.

Der er ingen tilmelding.

På dagen kan du få en rundvisning i det godt 1.200 m2 store køkken, der blev indviet den 6. november 2025. Her kan du blandt andet se en hvidkålskløver, et sous vide-kar, der kan rumme 300 kg. kød, en stativvasker til 1,3 millioner kroner og gryder på 500 liter. 

På rundvisningen kommer du både i grøntsagsafdelingen, i produktionen, pakkerum, køle- og frostrum, opvaskerum og alle de andre steder, hvor de 17 ansatte producerer mad til ca. 1.200 borgere pr. Dag.

De lyse omgivelser i det nye køkken, sammen med de ergonomiske arbejdsstationer og bæredygtige tiltag, gør arbejdsdagen både enklere og mere motiverende for de ansatte. Det giver dem ekstra tid og bedre rammer for at udvikle innovative retter, justere opskrifter, og opnå høj kvalitet i måltiderne, der leveres til kommunens visiteret borgere. Køkkenets indretning med miljøvenlige løsninger understøtter desuden en fremtidssikret og grønnere drift.

Køkkenet har haft en anlægsudgift på 49,5 millioner kroner og fremstår i dag som et af de mest moderne kommunale produktionskøkkener i landet.