Energireduceret kost

Har du brug for at tabe dig, tilbyder vi en energireduceret kostform. Maden har et højere indhold af grøntsager, kostfibre og lavere indhold af fedt sammenlignet med kosten til ældre.

Kostformen er baseret på de officielle kostråd, og denne kostform kan derfor også anbefales til personer med diabetes, som har behov for at tabe sig.

For borgere over 65 år, anbefales vægttab ikke, hvis den såkaldte BMI er under 30. BMI er et udtryk for forholdet mellem højde og vægt, og kan dermed give indikation om, hvorvidt man er undervægtig, normalvægtig eller overvægtig.

Er du i tvivl om, hvad din BMI er, kan du bede din hjemmehjælper om at udregne den. 

Sidst opdateret: 16.07.2015