Bestilling, opbevaring, tilberedning og priser

Bestilling af maden

Hver uge medbringer chaufføren en bestillingsseddel med en menuplan, der gælder for en uge. Bestillingssedlen udfylder du og afleverer til chaufføren ved næste levering.

Til hver uge kan du vælge mellem:

  • 14 hovedretter
  • 14 biretter (desserter, supper og lignende)

Du vælger selv, hvor mange retter, du ønsker at bestille, og om du ønsker flere af én ret.

Ud over hoved- og biretterne er det også muligt at bestille såkaldte madpakker, der består af tre halve skiver rugbrød med pålæg og pynt.

Til frugtgrød medfølger mælk. Andet tilbehør som f.eks. sukker og syltetøj medfølger ikke.

Opbevaring af maden

Maden skal i køleskabet med det samme, du modtager den. Chaufføren, der kommer med maden, kan hjælpe dig.

Det er vigtigt, at dit køleskab max er 5 grader. Chaufføren har et termometer med til dig, når du første gang får leveret mad.

Tilberedning af maden

Du får en vejledning til, hvordan maden skal tilberedes. Chaufføren har den med første gang, vi kommer med maden til dig. Denne vejledning kan du også se her.

Maden er pakket, så den kan varmes i alle typer ovne - også mikrobølgeovn.

Den klare film oven på bakken skal blive på, når den varmes.

Vi anbefaler, at du prikker et par huller i filmen med en gaffel.

Emballagen er fremstillet af miljøvenligt materiale, som kasseres efter brug.

Husk! Maden må kun varmes én gang.

 

Vi lytter til dig

Der er nedsat et udvalg af borgere, der sammen med køkkenet udvikler madens kvalitet og smag.

Sidst opdateret: 11.07.2018